VORES MISSION ER AT BESKYTTE REGNSKOVEN I ECUADOR​

Områder der kommer alle til gode, hvor dansk velgørenhed sikrer truede og sjældne organismers overlevelse og hvor blomstrende habitater og et væld af liv sikrer muligheder for at lokalsamfundet

Om Junglefonden

Det skal være nemt at beskytte junglen

Junglefonden startede som en idé i 2021. Henrik Sørensen ønskede at investere i noget, der kunne gavne hans familie i fremtiden. Han og hans søn, Christoffer, fandt ud af, at det skulle være regnskov. De ville beskytte skov – og gerne et område med ikoniske arter, såsom jaguarer.

De involverede derfor Alexander Holm i projektet, og sammen fandt de ud af, at det ikke var en nem opgave for en dansk aktør at beskytte et specifikt stykke regnskov i Ecuador.

Derfor besluttede de at oprette Junglefonden – en slags plug-and-play-løsning for virksomheder og privatpersoner, der ønsker at beskytte et stykke regnskov, kunne se præcis, hvor det ligger, og få mulighed for at besøge det.

Siden da er fonden vokset, bestyrelsen er udvidet, det juridiske fundament er lagt – og vi gør det nu nemt og konkret for dem, der ønsker at hjælpe med at bevare verdens mest biodiverse regnskov, med fuld transparens hele vejen igennem.

Beskyt regnskov

Styrk de lokale

Komplet transparens

Den løbende beskyttelse af regnskov er ikke gratis. Der skal betales løn til de skovvagter, der patruljerer skoven, og til os, der katalyserer processen, så danske midler bliver til bevaret biodiversitet. 

Det er vigtigt for os, at have komplet transparens. Vi sørger for beskyttelsen, men I skal kunne følge jeres penge hele vejen. Herunder kan I derfor finde årsrapporter og oversigt over udgifterne til regnskovsbeskyttelsen.